HF for ordblinde er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er målrettet ordblindes særlige behov og giver adgang tilvideregående uddannelse.
Vi var de første i Danmark, der tilbød en særlig HF for ordblinde, og derfor har vi et godt og gennemarbejdet tilbud. Vi har succes med at hjælpe unge ordblinde med at overkomme de mange og ofte komplekse udfordringer, man har som ordblind elev.
▶ Du får forlænget tid og andre støttemuligheder til eksamen
▶ Du får IT-rygsæk
▶ Du får adgang til skolens iBibliotek i alle fag
▶ Du får hjælpemidler og strategier, som gør livet som ordblind lidt lettere
▶ Du udvikler din evne til at arbejde selvstændigt og fordybe dig
▶ Vi tilbyder et godt studiemiljø med fokus på høj faglighed og trivsel
▶ Du deltager i faglige og sociale aktiviteter
▶ Du kommer på studietur.
Du går i en klasse med andre ordblinde. Undervisningen er særligt tilrettelagt for ordblinde med understøttendeordblindeundervisning. Du kan vælge mellem forskellige valgfag, som du har sammen med andre HF-elever på skolen. Du deltager i ordblindeundervisning på små hold med seks deltagere. Du bliver undervist af specialuddannede ordblindelærere.
Andreas og Mille går på den 3-årige HF for ordblinde. I denne video fortæller de mere om uddannelsen.
Mere om HF for ordblinde
Studieforløb
Her kan du se hvilke fag du skal igennem.
1. år | 2. år | 3. år | |||
1. semester | 2. semester | 3. semester | 4. semester | 5. semester | 6. semester |
Dansk A | |||||
Introducerende engelsk* | Engelsk B | ||||
Matematik C | |||||
Naturvidenskabelig faggruppe: Biologi C, Kemi C, Geografi C | |||||
Kultur- og samfundsfaggruppe: Historie B | Kultur- og samfundsfaggruppe: Historie B, Religion C, Samfundsfag C | ||||
Idræt C eller kunstnerisk fag** | Valgfag C | Fagpakkefag B • HF-teknologi og planlægning • HF-sundhed og natur • HF-menneske og pædagogik • HF-samfund og rådgivning |
Fagpakkefag B • HF-teknologi og planlægning • HF-sundhed og natur • HF-menneske og pædagogik • HF-samfund og rådgivning |
||
Projekt- og praktikforløb | Projekt- og praktikforløb | Projekt- og praktikforløb | |||
Studietur | Klassestudietur | Større skriftlig opgave (SSO) | |||
Faglig fordybelse | |||||
Ordblindeundervisning |
* Introducerende engelsk koster et mindre gebyr.
**Kunstneriske fag er Musik C, Billedkunst C og Mediefag C. Vi tager forbehold for ændringer.
Valg af fagpakke
Når du er begyndt på HF, skal du i løbet af dit første år vælge en fagpakke. Du kan vælge mellem disse fagpakker:
Tid og sted
HF for ordblinde starter hvert år i august. Du går i en fast klasse, og derfor starter alle samtidig.
Du kan læse HF for ordblinde i Albertslund, Gymnasievej 10, 2620 Albertslund.
Optagelse
Du kan begynde på den 3-årige HF for ordblinde allerede efter 9. klasse, hvis du opfylder optagelseskravene. Læs mere om optagelseskravene.
Opfylder du kravene skal du søge om optagelse via www.optagelse.dk inden den 1. marts.
Vil du søge om optagelse efter den 1. marts, skal du også søge via www.optagelse.dk.
Husk at skrive HF for ordblinde i bemærkningsfeltet.
Du kan også aftale en tid til en samtale ved at ringe på 2090 3882 eller skrive til os på ordblind@vucv.dk
HF på en helt ny måde!
På Vestegnen HF & VUC er samarbejde, fællesskab, faglighed og digitale muligheder nøgleord for at kunne tilbyde dig uddannelse på en helt ny måde. Hos os får du en stærkt engageret og varieret undervisning, så alle kan være med hele vejen. Fx anvender vi Virtuel Reality (VR) til at besøge verdens brændpunkter, forstå kroppens anatomi og som ekstra hjælp til eksamenstræningen. Vi møder dig som den, du er, og giver dig mulighed for faglig og personlig udvikling i et trygt læringsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden.
Økonomi og SU
Undervisningen er gratis, og bøger samt evt. computer låner du. Hvis du er over 18 år, har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU). Læs mere om SU.
Videre efter HF
En hel HF og relevante valgfag giver adgang til videregående uddannelser*. Sørg for, at du vælger de valgfag, der kræves på netop den uddannelse, du ønsker.
*Adgang til universitetet kræver en udvidet fagpakke (ekstra 250 timer) på 2. år af 2-årig HF eller en overbygning efter 2-årig HF på GSK eller HF-enkeltfag. Den faglige overbygning tager højst ½ år.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!