E-learning

E-learning – for dig der vil have frihed og fleksibilitet under din uddannelse.
Med e-learning kan du selv bestemme om du vil tage ét eller flere fag samtidig og om du evt. vil kombinere e-learning med holdundervisning på skolen. Du har mulighed for at læse når det passer dig, og hvor det passer dig, så længe du har adgang til internettet.

Jesper, som læser HF på e-learning, fortæller i denne video om e-learning.

Lyder e-learning som noget for dig? Tilmeld dig og start med det samme.

Tilmeld dig e-learning

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Mere om e-learning

Hvad er e-learning?

Hvad er e-learning?

E-learning betyder kort og godt, at du tager dit fag online på vores læringsplatform. Her finder du de faglige materialer, du skal arbejde med, du afleverer opgaver online, og du får feedback fra dine lærere online. Du har mulighed for at arbejde med dit studie, når det passer dig, og hvor det passer dig, så længe du har adgang til internettet.

Visse fag på e-learning har kursusdage, som forløber over to eller tre dage. Det er obligatorisk at deltage i dem alle for at kunne gennemføre faget.

Har du lyst til at se, hvordan det hele foregår? Se vores intro-fag på Canvas allerede nu. Det kræver ikke et login.

E-learning - et godt valg for dig?

E-learning er et rigtig godt valg for dig hvis du:

  • gerne vil have en fleksibel studieform, der kan tilpasses dine behov
  • gerne vil kunne arbejde med dit studie på de tidspunkter i døgnet der passer dig
  • foretrækker at arbejde selvstændigt og ikke være afhængig af andre
  • selvstændigt kan planlægge dit arbejde og følge din studieplan
  • gerne vil have et studie, der ikke kræver at du møder op klokken 8 hver morgen
  • godt kan lide at læse via en computer.

God kontakt med din lærer

Ud over at du får respons på alle dine afleveringer, har du altid mulighed for at kontakte dine lærere via e-mail, telefon og/eller Skype/TEAMS, for at få hjælp og vejledning. Her kan du tale med læreren om faget, opgaver og eksamen. Samtalerne kan også foregå fysisk på skolen. Samtalerne vil altid tage udgangspunkt i dine behov som kursist.

Særligt for AVU (Basis-, G- og FED-niveau)
Som AVU-kursist har du ekstra meget lærerkontakt. Du tilbydes vejledning i faget hver uge i skolens almindelig undervisningsuger. Den faglige vejledning foregår på skolen, men det er muligt at få vejledning via Teams efter aftale med din underviser.

Forudsætninger

For at studere på e-learning, skal du:

  • have adgang til en computer med internetopkobling, fungerende lyd, webkamera og mikrofon. Det er dit eget ansvar, at du har en fungerende computer
  • være en rimelig rutineret bruger af både computer og internet. Du skal fx. kunne finde ud af fx at læse og sende e-mail, oprette og gemme dokumenter, samt uploade dem på vores læringsplatform Canvas. Når du starter på dit studie, vil du også få adgang til vores videohjælp, som hjælper dig godt i gang.
  • have installeret et tekstbehandlingsprogram på din computer. Som kursist på Vestegnen HF & VUC har du gratis adgang til Office365 – men du skal selv kunne installere pakken
  • være indstillet på at der også er fx mundtlige afleveringer, der skal afleveres via din computer

Eksamen

Der er fysisk fremmøde til eksamenerne.

Informationsmøder om e-learning

Kom til informationsmøde om e-learning for at blive klogere studieformen.  

Læs mere 

Optagelse på e-learning

Der gælder de samme krav til optagelse på e-learning, som hvis du tager undervisning på hold på skolen.

Hvis du vil vide mere om optagelse på e-learning, kan du kontakte en studievejleder.

Studieaktivitet på e-learning

Som kursist på e-learning er du studieaktiv, når du overholder dine afleveringsfrister for de forskellige opgaver i dit forløb. Fristerne for aflevering finder du i Canvas, under dit fag.

Du skal til enhver tid overholde disse fastlagte afleveringsdatoer. Hvis du ved at du pga. sygdom, eller andre forhold, ikke er i stand til at overholde en kommende afleveringsfrist, skal du omgående kontakte e-learning. Hvis du deltager i fag der har laboratorie- eller træningsweekender, er disse obligatoriske, og du kan ikke fortsætte dit studie hvis du udebliver.

Afleverer du ikke dine opgaver til tiden, risikerer du at blive udmeldt eller ikke at kunne deltage i fagets eksamen, da fagets opgaver kan indeholde fx eksamenssynopser, som er et direkte eksamenskrav. Hvis du bliver udmeldt af e-learning pga. manglende studieaktivitet, har du ikke længere ret til SU.

SU

Du kan søge om SU for de fag du har på e-learning.

Læs om betingelserne for SU her

Vælg din online uddannelse

HF som enkeltfag

Tag et eller flere fag i dit tempo.

Fuld HF på e-learning

Tag en fuld HF over to eller flere år.

Fagpakker

Tag en professionsrettet fagpakke online.

9./10. klasse

Tag de fag du mangler på AVU!