3-årig HFx for psykisk sårbare

Drømmer du om at tage en hel gymnasial eksamen og har du brug for overskuelige rammer og x-tra støtte til at gennemføre din uddannelse?

Vi giver dig mulighed for at læse hf-enkeltfag i et trygt, fleksibelt og modent studiemiljø i mindre og moderne lokaler med højt til loftet i både fysisk og menneskelig forstand.

HF-X er for dig, som:

▶ Er fagligt parat til uddannelse
▶ Ønsker at gennemføre en uddannelse med x-tra tid og støtte fra dine lærere
▶ Ønsker at gå i en klasse, hvor der er fokus på social trivsel
▶ Måske har et afbrudt uddannelsesforløb bag dig på grund af angst, depression eller af andre grunde er psykisk sårbar og vil lære at mestre en hverdag under uddannelse.

Nikolaj og Mette fortæller i denne video om HFx.

 

Mere om HF-X

Studieforløb

HFx er en hel gymnasial eksamen på tre år, hvor du læser alle dine fag som hf-enkeltfag. Du har ca. 25 timers undervisning om ugen, og får tid og ro til at opbygge et godt studiemiljø og kammeratskab med dine klassekammerater.

1. år 2. år 3. år
1. semester 2. semester 1. semester 2. semester 1. semester 2. semester
Dansk A Matematik C Psykologi C Psykologi B
Engelsk B Kemi C Biologi C Billedkunst C Samfundsfag B/Biologi B
Geografi C Mediefag C Samfundsfag C Historie B Matematik B/Biologi B Større skriftlig opgave
Studietur Religion C Eksamensprojekt
Café X

*Med forbehold for ændringer.


I de første to år går du i en klasse, hvor du 
læser dansk, engelsk, matematik, mediefag, kemi, geografi, biologi, historie, religion og samfundsfag.

I det sidste år går du på valghold med andre kursister fra skolen og med dine klassekammerater på HFx.

Cafe X er en studie- og trivselscafe, som du deltager i sammen med din klasse i to timer om ugen. Her far du plads til sociale aktiviteter og rådgivning, og hjælp til studieteknik og faglig fordybelse.

Hvor og hvornår

Undervisningen foregår på VUCV i:

Albertslund, Gymnasievej 10, 2620 Albertslund eller

Rødovre, Kirstine Pedersens Vej 2, 2610 Rødovre.

Støttemuligheder

Du har mulighed for at søge studiestøtte (SPS) til at gennemføre din uddannelse. Læs mere studiestøtte (SPS)..

Cafe X er en studie- og trivselscafe, der tilbydes kursister på Hfx.

Økonomi og SU

På HFx betaler du et deltagergebyr pr. fag. De fleste fag koster 550 kr. Se priser her. Afslutter du en hel gymnasial eksamen på hf-enkeltfag, kan du søge om tilbagebetaling af dit gebyr.

Du kan søge SU, hvis du har 23 timer om ugen. Læs mere her. 

Adgangskrav

Du skal have et fagligt niveau svarende til en god 9. klasse, 10. klasse, 1.g., afsluttet grundforløb eller lignende.
Du kan ikke optages før du har været ude af grundskolen (9.klasse, 10. klasse eller efterskole) i mindst et år.

Ansøgning og optagelse

For at blive optaget skal du først udfylde ansøgningsskemaet, som du finder nedenfor. Herefter vil du blive indkaldt til en optagelsessamtale, hvor du bliver vurderet på din skolehistorik, faglige standpunkt, beskæftigelsesgrad, motivation, og støttebehov for at vurdere, om HFx er det rette for dig.

Ansøgningskema ->

Vi glæder os til at byde dig velkommen!