At være selvstuderende på HF og AVU giver dig mulighed for at tage en eksamen, efter et fastlagt eksaminationsgrundlag, men uden at modtage undervisning. Du kan tilmelde dig fag som selvstuderende, hvis du har bestået det underliggende niveau, fx skal du have bestået matematik C for at kunne tilmelde dig eksamen i matematik B (eller have opnået niveauet på en anden måde). Som selvstuderende har du selv ansvar for forløbet op til eksamen. Det vil sige, at du selv skal sørge for at forberede dig. Du forbereder dig på baggrund af eksaminationsgrundlagene for de fag, du har tilmeldt dig.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at tale med en vejleder om dine muligheder som selvstuderende, er du meget velkommen til at kontakte studievejledningen.
Faglig vejledning
Som selvstuderende på HF har du krav på at få ca. 60 minutters faglig vejledning før din eksamen i et fag. Al kommunikation med din faglige vejleder tæller med i de 60 minutter. Det er dit ansvar at kontakte din faglige vejleder, og arrangere et møde.Under mødet med din faglige vejleder, vil du få en orientering om eksamen.
Du får også oplyst de forventninger, der stilles til dig til eksamen.Som selvstuderende studerer du selv. Det vil sige, at du ikke har ret til at få faglig hjælp til eksaminationsgrundlaget. Hvis du alligevel måtte have brug for at stille et enkelt meget konkret opklarende spørgsmål, så tæller det med i de 60 minutters vejledning.Din faglige vejleder vil være din eksaminator til eksamen.
Som selvstuderende på AVU gælder der særlige regler. Kontakt en studievejleder for mere information.
Eksaminationsgrundlag og særlige krav
Du skal være opmærksom på, at visse fag har krav om, at du producerer en opgave eller andet. Derfor er det altid en god idé at læse eksaminationsgrundlaget nøje igennem. Når du er selvstuderende på Vestegnens HF & VUC, er du selv ansvarlig for at anskaffe eller købe materialer. Skolen udlåner ikke bøger eller andre materialer til selvstuderende. I fagene biologi, fysik, kemi, geografi, idræt og mediefag er der et obligatorisk kursus med fremmøde på skolen i Albertslund. På kurserne skal du udføre de praktiske forsøg, som er en del af undervisningen på fagene. Efterfølgende skal du aflevere diverse rapporter/journaler. Du kan samtidig stille faglige spørgsmål til lærerne. Du kan se datoerne for kurserne her.
Du kan læse om eksamen her.
På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan du finde en beskrivelse af, hvad man skal kunne i de forskellige fag, og hvad der kræves til eksamen.
Tilmelding
Hvis du ønsker at være selvstuderende, skal du udfylde nedenstående formular, hvor du også betaler for faget.
Prisen for at være selvstuderende, er den samme som hvis du tilmelder dig faget på almindelig vis. På HF ligger prisen mellem 550 kr. – 1.400 kr. pr. fag/niveau og på AVU ligger prisen på 140 kr. pr. fag/niveau.
Hvis du ikke har været kursist hos os før, skal du vedlægge dokumentation for, at du har bestået faget på niveauet før.
Vær opmærksom at den 15. februar er sidste frist for tilmelding som selvstuderende, hvis du ønsker at kommer til sommereksamen. Den 15. september er sidste frist for tilmelding som selvstuderende, hvis du ønsker at komme til vintereksamen.
Du kan kun kan blive tilmeldt til en eksamen i den ønskede termin, hvis skolen allerede har eksamen i det fag og niveau på det tidspunkt.
HF – Tilmeld dig som selvstuderende
AVU – Tilmeld dig som selvstuderende
Når du har tilmeldt dig som selvstuderende, vil du modtage to breve i din e-Boks med vigtige informationer:
- Det første brev modtager det kort efter du har tilmeldt dig, og er en bekræftelse af at du er blevet optaget som selvstuderende kursist hos os. Brevet indeholder information om, hvem der er er din eksaminator, og der vil stå, hvordan du får adgang til dit pensum.
- Det andet brev, vil du modtage i din e-Boks ca. 2 måneder inden eksamensperioden starter. Dette brev beder dig bekræfte, at du stadig ønsker at være selvstuderende i faget og gå til eksamen. Du SKAL bekræfte via et link i dette brev, at du går til eksamen. Hvis du ikke gør dette inden for de angivne tidsfrister, vil du blive udmeldt af faget uden yderligere varsel, og vil ikke kunne få din deltagerbetaling tilbage.
.