Matematik HG handler om de helt grundlæggende ting i regning og matematik. Vi bevæger os fra basis med de fire regningsarter (plus, minus, gange, division) og bygger langsomt mere på, så du fx lærer at indtegne dit mobilforbrug i et koordinatsystem, udregne arealet af din bolig og få overblik over din økonomi i et regneark. Det foregår i et langsomt tempo, hvor der er god tid til at spørge og få det forklaret mange gange. Vi bruger computeren i undervisningen.
Hvad kan du bruge faget til?
Matematik er et kernefag i det danske uddannelsessystem. Det betyder, at de fleste uddannelser kræver, at du som minimum har bestået G eksamen i matematik. Skal du fx videre på en erhvervsskole, skal du have afsluttet faget med karakteren 02. Vil du fortsætte din uddannelse på VUC på de højere niveauer FED eller HF, så kræver det også, at du har bestået G eksamen i matematik.
Det kan også være, at du vil lære matematik for at kunne hjælpe dit barn i skolen. Med en bestået eksamen på G-niveau er du godt klædt på til dette.
Hvad lærer du?
Matematik beskriver virkeligheden ved hjælp af tal og symboler.
Hvis du fx har et studiejob med en løn på hundrede kroner i timen, så kan du skrive det som 100 kr/time. Eller hvis du skal dele 1000 kr. med dine tre venner, så kan du skrive det som 1000:4 =250 kr. Selvom disse eksempler er enkle, så er de ikke forskellige fra det mere komplicerede matematik. For al matematik handler om at omskrive den konkrete virkelighed til abstrakte tegn (tal og symboler). Da virkeligheden er meget stor og kompleks, må matematikken gøre brug af mange forskellige begreber, når den vil oversætte virkeligheden til et matematisk sprog. Derfor vil du møde mange forskellige matematiske begreber i undervisningen. Fx:
Funktioner, statistik, geometri, algebra, procentregning, valuta, massefylde, måleenheder, ligninger, bogstavregning, målestoksforhold mm.
Når du laver matematik, lærer du et helt nyt sprog til at beskrive din virkelighed. Et sprog du kan bruge i andre uddannelser og i dit eget liv.
Matematik G som holdundervisning på skolen
Du kan tage faget som:
- Holdundervisning på skolen
Matematik G som holdundervisning foregår på vores adresser i Albertslund og Rødovre. Det er den enkelte lærer der, sammen med dig og resten af holdet, tilrettelægger undervisningen inden for den gældende læreplan. Læs mere om holdundervisning på skolen.
Matematik G som e-learning
Du kan tage faget som:
- E-learning
Matematik G som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.
Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.
Fagets opbygning
Matematik Basis+G består af elleve forløb:
Forløb 1: Positionssystemet
Her lærer du om hvordan vores talsystem fungerer og hvordan man bruger de fire regningsarte
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 2: Brøker, decimal og procent
Du skal lære hvordan man regner med de tre begreber.
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 3: Geometri
Du skal arbejde i GeoGebra og arbejde med trekanter og firkanter
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 4: Omsætning mellem enheder (H)
Du skal lære at omsætte enheder. Fx kilometer til meter eller kroner til ører
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 5: Regning og procent
I dette forløb skal du lære mere advanceret procentregning
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 6: Bogstavregning – reduktion og ligninger
Du skal lære hvordan man kan bruge bogstaver i stedet for tal i matematikken
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 7: Omsætning mellem enheder (G)
Du skal lære om mere advanceret omsætning mellem enheder
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 8: Areal, rumfang, konstruktion og målestoksforhold
Du skal regne arealer og rumfang. Du skal også bruge GeoGebra til at konstruere figurer. Du skal også lære om målestoksforhold
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 9: Funktioner
Du skal lære hvordan man bruger funktioner til at lave grafer
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 10: Pythagoras
Du skal lære hvordan man bruger Pythagoras læresætning til at beregne ubekendte i en trekant
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Forløb 11: Statistik og privatøkonomi
Vi kigger på statistik og ser hvordan en privatøkonomi kan overskues
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Eksamen
Målet for kurset er at du udvikler matematikkompetencer (problembehandling, ræsonnement, modellering, symbolbehandling og kommunikation) og at øge din mulighed for at forbedre din talforståelse, begrebsforståelse og regnefærdigheder, så du får bedre mulighed for aktivt at anvende matematik i hverdagslivet, og fremme forståelse, indsigt, kreativitet og kritisk sans. Du skal erkende matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag.
Adgangskrav
Du behøver ikke at have nogle særlige forudsætninger for at starte på HG matematik. Det skal dog være muligt at kommunikere med dig på dansk. Du skal være indstillet på, at du måske skal bruge den dobbelte tid, hvis du er helt uden matematiske forudsætninger.
Find dit faglige niveau på AVU
Måske er Matematik G det rigtige niveau til dig? Måske ligger du på et andet fagligt niveau?
Du kan læse om de faglige niveauer på AVU eller kontakte en studievejleder for at finde dit niveau.
SU
Du kan søge om SU for faget.
Læreplan for faget
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!