Fysik C-B er et naturvidenskabeligt fag, der beskæftiger sig med nogle af de fysiske fænomener, som du møder i din dagligdag, f.eks. elektricitet, stråling, bevægelse, kræfter og tryk. Du vil gennem eksperimenter og teori lære at forstå de fysiske love, der beskriver disse fænomener.
Hvad kan du bruge faget til?
På flere videregående uddannelser såsom medicin-, ingeniør- og fysikuddannelsen samt øvrige naturvidenskabelige uddannelser kræves fysik C-B. Fysik C-B danner også grundlag for fysik A.
Hvad lærer du?
De emner du kommer til at beskæftige dig med på Fysik C-B er:
- Jorden og solsystemet
- Universet og dets udviklingshistorie
- Energi og energiomsætning
- Bølger, herunder lyd og lys
- El-lære og elektriske kredsløb
- Atom og kernefysik
- Mekanik, herunder bevægelser i en dimension, Newtons love, tryk og opdrift og gaslovene
Tilmeld dig faget
Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.
Mere om faget
Fysik C-B som e-learning
Du kan tage faget som:
- E-learning
Fysik C-B som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får oplever du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.
I dette fag er der kursusdage, hvor du fysisk skal møde på skolen. Læs mere.
Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.
Fagets opbygning
Fysik C-B består af ni forløb:
Bølger, lys og lyd
Lyd og lys er overalt omkring os, men hvad er de egentlig? I dette forløb skal i arbejde med forskelige bølgetyper, specifikt lys- og lydbølger og hvordan vi karakterisere dem.
Tidsforbrug: ca. 11 timer
Elektricitet
I bruger hver dag apparater og maskiner der bruger strøm. I dette forløb vi vil arbejde med el-lære, og der vil blive set nærmere på kredsløb og deres karakteristika.
Tidsforbrug: ca.11 timer
Gasfysik og opdrift
Hvorfor er der nogle ting der flyder, og hvorfor kan en heliumballon svæve? Dette vil blive undersøgt i dette forløb. Der vil yderligere blive arbejdet med idealgasloven.
Tidsforbrug: ca.11 timer
Mekanik
Mekanik er et af de områder i fysik der er tydeligst i din hverdag. Her vil blive arbejdet med acceleration, hastighed og kraft. Vi vil arbejde med det frie fald, samt Newtons tre love, en af fysikkens grundsten.
Tidsforbrug: ca.11 timer
Atomfysik
Alt i verden er opbygget af atomer om vi så kigger på en sten eller din krop, men hvad er atomer, og hvad er de opbygget af? I dette forløb skal vi se på atomers bestanddele, bindinger og struktur.
Tidsforbrug: ca. 11 timer
Kernefysik
Alle atomer har en kerne, men ikke alle kerner er stabile. Dette kan kernes til at henfalde og afgive stråling der kan være farlig. I dette forløb vil vi se på de tre forskelige slags henfald, Alpha, Beta og Gamma, samt hvad der sker med kerner som følge af dette.
Tidsforbrug: ca. 11 timer
Kosmologi
Kosmologi er læren om universet, dets opbygning og oprindelse. I dette forløb vil vi se på hvordan man udregner afstande til stjerne, hvordan universet begyndte og hvor alt stof kommer fra.
Tidsforbrug: ca.11 timer
Energi
Har du lagt mærke til at 10 grader varmt vand føles koldere en 10 grader varmt luft? Hvorfor dette er tilfældet vil blive undersøgt i dette modul. Der vil yderligere blive set på tre energityper: Kinetisk energi, potentiel energi og termisk energi.
Tidsforbrug: ca.11 timer
Laboratoriekursus
I denne del af kurset vil vi i løbet af en weekend, fredag, lørdag og søndag, udføre udvalgte forsøg fra pensum. Efter denne weekend vil der skulle afleveres rapporter over udførslen af forsøgene.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Eksamen
Fysik C-B afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven er 2-delt. Første del er en eksperimentel del, hvor du sammen med en til to medkursister skal udføre kendte eksperimenter. Anden del er en teoretisk del, hvor du trækker et spørgsmål inden for et af de områder, du har arbejdet med. Der vil også indgå et bilag i spørgsmålet. Spørgsmålene kender du på forhånd, mens bilaget vil være ukendt.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter og der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.
Adgangskrav
Du kan blive optaget, hvis du har forudsætninger svarende til faget på C-niveau.
SU
Du kan søge om SU for faget.
Læreplan for faget
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!