Basispakken er et særligt forløb til dig, der kommer fra sprogskole der er færdig med Danskuddannelse 2, modul 6 og ønsker at blive bedre til mundtlig og skriftlig dansk, engelsk, matematik og samfundsfag. Forløbet er første skridt på vejen, hvis du drømmer om en erhvervsuddannelse, vil på HF eller tættere på job. Opfylder du de faglige mål i Basis-pakken, kan du nemlig læse videre i 9. klasse.
Du kan tage Basis-pakken i:
- Rødovre, Kirstine Pedersens Vej 2, 2610 Rødovre eller
- Albertslund, Gymnasievej 10, 2620 Alberstlund
- Brøndby Strand, Albjergparken 55, 2660 Brøndby Strand
Undervisningen kan også foregå i dit lokalområde og med løbende optag.
Ring til os på 4511 4251 for at høre mere om mulighederne.
Tilmelding
Har du spørgsmål til Basis-pakken?
Kontakt en studievejleder på vucv.dk/vejledning
Om fagene
Pakken består af dansk som andetsprog, matematik, engelsk og samfundsfag på grundlæggende niveau. Læs mere om fagene nedenfor.
Dansk som andetsprog
I dansk som andetsprog skal du arbejde med at kunne tale i et klart sprog og lytte aktivt. Du skal f.eks.:
- læse noveller og artikler
- lære at kende forskel på talesprog og skriftsprog og
- skrive rigtigt med korrekt stavning og grammatik.
Som afslutning på faget skal du skrive en opgave. Din lærer bedømmer opgaven, og har du opfyldt de faglige mål, kan du f. et bevis. Du har også mulighed for at gå op til trintest på FVU, og derved få et bevis.
Matematik
I matematik skal du beskæftige dig med hverdagsemner, som f.eks. indkøb, køreplaner, opskrifter og forskellige typer af figurer. Du skal bl.a. arbejde med:
- hvordan hverdagssproget kan kombineres med matematiksproget samt
- forståelsen af de faglige matematiske begreber
Som afslutning på faget skal du skrive en opgave. Læreren bedømmer opgaven, og har du opfyldt de faglige mål, kan du få et bevis.
Engelsk
I engelsk skal du arbejde med at kunne forstå indholdet i det talte sprog. Du skal bl.a.:
- kunne tale om og læse korte tekster om hverdagssituationer samt
- lære at skrive korte beskeder
Som afslutning på faget skal du skrive en opgave. Læreren bedømmer opgaven, og har du opfyldt de faglige mål, kan du få et bevis.
Historie
I historie arbejdes der med den udvikling, der har formet det danske samfund. Kursisterne skal beskæftige sig med:
- Kultur og identitet
- Enevælde og demokrati
- Livshistorier.
Som afslutning på faget kan du gå til prøve i faget svarende til 9. klasse. Prøven er mundtlig.
Økonomi
Det koster 560 kr. at tage Basis-pakken.
Du har mulighed for at søge SU (Statens Uddannelsesstøtte). Læs mere om SU eller kontakt vores SU-vejleder.