Antimobbestrategi

Pr. 4. april 2017 er ”Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø” blevet ændret. Ændringerne træder i kraft pr. 1. august 2017. Ændringerne vedrører et nyt krav om at skolerne skal have en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning. I dette skrift kan I finde en kort gennemgang af lovforslaget og et forslag til en (foreløbig) antimobbestrategi, som kan lægges på skolens hjemmeside inden 1. august.

Den fulde lovtekst kan findes her.

I forhold til antimobbestrategien står der følgende:

Ifølge § 1b skal den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for uddannelsesstedet, fastsætte en antimobbestrategi, herunder en strategi mod digital mobning, Strategien revideres efter behov.

Ifølge § 1c skal uddannelsesstedets ledelse, hvis der konstateres problemer med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning eller lignende, udarbejde en handlingsplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til ophør.

Om handlingsplanen:

• Handlingsplanen skal udarbejdes senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysninger om problemet. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysninger om problemet.
• Ledelsen gennemfører foranstaltningerne i handlingsplanen eller sørger for, at det sker.
• Ledelsen træffer straks de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødvendige.
• Ledelsen informerer de berørte elever og for elever under 18 år også forældrene om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger.

En elev (og for elever under 18 også forældrene) kan klage over ledelsen, hvis der ikke er en antimobbestrategi, eller ved manglende eller utilstrækkelig reaktion ved konkrete tilfælde af mobning eller lignende. Klagen skal være begrundet. Klagen indgives til uddannelsesstedet, hvor bestyrelsen skal vurdere, om den er enig med skoleledelsen. Hvis bestyrelsen ikke er enig med klageren, skal klagen sendes videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø. Undervisningsministeriet kan efter anmodning fra centeret tilbageholde tilskud til en skole, som ikke har efterlevet et påbud fra centeret, indtil dette er efterlevet.

Ifølge § 7e fører Dansk Center for Undervisningsmiljø tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne.

Dansk Center for Undervisningsmiljø har netop udgivet en skabelon til et værdiregelsæt og en antimobbestrategi, som kan findes her.

Derudover vil DCUM udarbejde noget vejledningsmateriale med gode råd og anbefalinger og konkrete værktøjer, herunder en skabelon til en handlingsplan etc. Materialet er ikke færdigt endnu.

Der lægges op til et større arbejde, som næppe kan nås inden 1. august 2017.

Nedenstående forslag til en antimobbestrategien på de næste sider lever efter min mening (Dinna Balling, Horsens HF & UC) op til kravene i lovgivningen og kan anvendes indtil videre.

Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen skal man deltage i skolens fællesskab og opføre sig med respekt og tolerance. Elevernes trivsel er en forudsætning for læring, og alle skal være glade for og trygge ved at være i skole.

Formålet med denne antimobbestrategi er at sikre et godt læringsmiljø og forebygge mobning, herunder digital mobning både på skolen og i fritiden. Skolen tolererer ikke mobning i nogen form. Mobning er et fælles problem, som alle på skolen har ansvar for at forebygge og reagere på. Mobning er et gruppefænomen, der opstår i dårlige klassekulturer.

Mobning er systematisk forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person i en sammenhæng, hvor personen er nødt til at være. En person er mobbet, når personen gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Mobning er ikke altid en bevidst handling.

Drillerier er mere spontane og tilfældige og formålet med drilleri er ikke udelukkelse fra fællesskabet. Konflikter er uoverensstemmelser om en bestemt sag mellem to mennesker, der begge handler. Mobning er ikke en konflikt, men et overgreb.

Mobning kan tage mange former:

• Verbalt: fx øgenavne eller sårende bemærkninger.
• Socialt: fx eleven bliver holdt udenfor fællesskabet.
• Materielt: fx eleven får ødelagt sine ting
• Psykisk: fx eleven bliver truet eller tvunget til noget, usynliggjort af klassen.
• Fysisk: fx eleven bliver slået eller sparket.

Digital mobning kan være sværere at opdage, den er mere anonym, og rollerne kan være mere uklare. Eksempler på digital mobning er:

• at lægge eller dele krænkende eller diskriminerende tekst eller billeder på sociale medier.
• At udelukke bestemte personer fra sociale fora, f.eks. fra en klassegruppe på facebook.

En elev, der bliver mobbet kan f.eks. reagere ved at blive mere stille eller mere aggressiv, ved at ”gemme sig” i klassen eller ved at få meget fravær.

I en klasse, hvor der sker mobning kan det måske mærkes på stemningen, klassen bliver mere urolig og får koncentrationsbesvær.

Ledelse og alle medarbejdere:

• Sikre kendskab til skolens studie- og ordensregler og til skolens antimobbestrategi.
• Gennemføre årlige undersøgelser af undervisningsmiljøet.
• Pligt til gensidig information ved oplevelse af konkrete problemer – ikke tøve med at tage en snak med en leder eller en vejleder, hvis man fornemmer noget.
• Uddannelse af ledere, vejledere og andre i konfliktløsningsteknikker.

Klasseteam og lærere:

• Opmærksomhed om klassens og enkeltelevers trivsel.
• Opmærksomhed om sproget i klassen.
• Efter behov aftale fælles spilleregler for holdet.
• Ved skolestart drøfte, hvad god klasserumskultur er, og hvordan man sikrer trivsel og undgår konflikter og mobning.
• Sætte tid af til klassesamtaler med hele klassen og til individuelle elevsamtaler om trivsel.
• Arbejde med digital dannelse og bevidsthed om digitale spor.
• Lave fællesskabsfremmende aktiviteter som ekskursioner, introforløb og studierejser.
• Efter behov etablere faste læsegrupper eller faste pladser i lokalet, evt. arbejde med venskabsklasser.
• Inddrage ledelse og vejledere ved den mindste mistanke om mobning.

Klasser, hold og enkeltelever:

• Klasse/hold-arrangementer er for alle, og at alle er meldt ind i klassegrupper etc.
• Alle siger fra overfor drilleri og mobning.
• Ingen deler billeder af andre uden deres samtykke.
• Ingen deler nøgenbilleder.
• Alle opretholder en god tone, også på de sociale medier – man skriver kun noget, man også ville kunne sige ansigt til ansigt.
• Inddrag lærere, vejledere eller ledelse ved den mindste mistanke om mobning.

At mobbe er at overtræde skolens studie- og ordensregler og sanktioneres ifølge dem, se skolens hjemmeside.

Når en medarbejder får en henvendelse om en mulig mobning, skal medarbejderen straks sende en mail til rektor om dette, så rektor kan udarbejde en handlingsplan indenfor 10 arbejdsdage.

Midlertidige foranstaltninger igangsættes. Det kan f.eks. være:

• Midlertidig bortvisning af mobberen.
• Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod personen.
• Kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner.
• Orientering af klassens lærere om situationen.

Ledelse og vejledning vil i løbet af de 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere.

Hvis det vurderes, at der er tale om mobning vil ledelse og vejledere udarbejde en konkret handlingsplan. Elementer i en sådan handlingsplan kan f.eks. være:

• Møde med klassens lærere/klasseteamet.
• Møde med mobbeofferet og støttepersoner, f.eks. forældre, mentor, psykolog eller lignende
• Orientering af klassen om situationen.
• Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen.
• Samtale mellem leder/vejleder, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling.
• Samtaler med en psykolog eller en mentor.

Gældende fra september 2016.