Religion C-B

Religion på C-B-niveau handler om at forstå religioners betydning for mennesker og samfund. Du kommer til at beskæftige dig med kristendom, islam, hinduisme eller buddhisme samt andre religioner og religionsfaglige emner som fx døden, ritualer og helligsteder, samt hvordan egne og andres holdninger kan være påvirket af forskellige religiøse og sekulære opfattelser.

Kit, som er lærer i Religion C-B, fortæller i denne video om faget.

Hvad kan du bruge faget til?

Religion på C-B-niveau giver dig viden og kompetencer, du kan bruge på de mellemlange og videregående uddannelser. Kendskab til teori, metode, fagbegreber og modeller giver en god basis for at tilegne sig videnskabelige metoder på et højere niveau.

Hvad lærer du?

Religionsfaget arbejder med forskellige kompetencer som digitale kompetencer, globale kompetencer, innovative kompetencer og karrierekompetencer.

I religionsfaget lærer du bl.a. at:

  • Kunne redegøre for forskellige religioner og religionsfaglige emner
  • Karakterisere, analysere, diskutere og vurdere forskelligt religionsfagligt materiale som tekster, billeder, hjemmesider, artefakter og bygningsværker
  • Redegøre for og anvende forskellig religionsfaglig teori og metode
  • Skelne mellem forskellige synsvinkler herunder religiøse og sekulære synsvinkler
  • Opstille, bearbejde og besvare forskellige religionsfaglige problemstillinger
  • Planlægge, udføre og præsentere religionsfagligt feltarbejde

Tilmeld dig faget

Gå til tilmelding

Mere om faget

Religion C-B som e-learning

Du kan tage faget som:

  • E-learning

Religion C-B som e-learning foregår hjemmefra via online adgang til vores læringsplatform. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med, du afleverer opgaver online, og du får feedback fra dine lærere online. Du har mulighed for at arbejde med faget, når det passer dig, og hvor det passer dig, så længe du har adgang til en computer med internet. Læs mere om e-learning.

Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.

Fagets opbygning

Religion C-B består af otte forløb:

Hvad er religion?
Her lærer du nyttige modeller og religionsfaglig teori du kan bruge i dit faglige arbejde med religion. Du skal bl.a. arbejde med Eliade og Durkheims  teorier om hvad religion kan give til individet og samfundet.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Kristendom – helligsteder
Her bliver du klog på de tre kristne hovedretninger. Du skal arbejde med Bibeltekster, Jesus’ to naturer, helligsteder og Jerusalems betydning.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Japansk religion
Her lærer du om religion i Japan – særligt shintoisme. Du skal analysere myter og ritualer og undersøge hvordan ritualer og helligsteder kan give anledning til tværnationale konflikter.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Islam i Danmark
Her skal du lære om diversiteten blandt muslimer i Danmark. Du skal selvstændigt udvælge 3 muslimske organisationer og karakterisere dem ud fra forskellige modeller og fagbegreber. Du skal også undersøge hvordan islam præsenteres i danske medier.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Fundamentalisme
Her skal du lære om fundamentalisme-begrebet og hvordan fundamentalisme kommer til udtryk blandt nogle kristne i USA. Du skal også sammenligne fundamentalisme i kristendom og islam.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Hinduisme
Her lærer du om hinduismens udvikling, myter og ritualer. Du skal bl.a. læse vedaer, upanishader og udvikle en disposition for an analyse af pilgrimsfærden Khumb Mela.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Værklæsning
Her skal du læse et længere religionshistorisk værk: den klassiske hinduistiske tekst Bhagavadgita, der handler om guden Krishna. Du skal bl.a. arbejde med tekstens frelseslære.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Projekt
Her skal du lave dit eget projekt om et selvvalgt religionsfagligt emne, som du skal præsentere til eksamenen.
Tidsforbrug: ca. 16 timer

Eksamen

Religion C-B afsluttes med en mundtlig prøve, hvor du fremlægger et religionsfagligt projekt, du selv har lavet, samt en analyse af en ukendt tekst eller andet religionsfagligt materiale, som du trækker inden forberedelsen.

Du har 60 minutters forberedelse, hvor du skal lave analysen af det religionsfaglige materiale og forberede fremlæggelsen af analysen.

Eksaminationen varer ca. 30 minutter, hvor du skal besvare spørgsmål omkring dit projekt samt fremlægge din analyse.

Adgangskrav

Du kan blive optaget, hvis du har forudsætninger svarende til faget på C-niveau.

SU

Du kan søge om SU for faget.

Læs om betingelserne for SU her

Læreplan for faget

Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.

Gå til læreplan

Vi glæder os til at byde dig velkommen!