Engelsk F-E-D

Engelsk FED (10. klasse) bygger videre på engelsk G (9. klasse) og danner bro til HF. På FED holdet får du videreudviklet både dit talte og skrevne engelsk, så du kan kommunikere aktivt om kulturelle og   samfundsrelaterede forhold i engelsktalende lande. Du lærer desuden at forholde dig til tekster om almene emner, og formulere dine holdninger og synspunkter.

Hvad kan du bruge faget til?

Engelsk er et internationalt sprog, du vil kunne bruge både privat og arbejdsmæssigt resten af livet. På engelsk FED får du lært at diskutere, debattere og opdage dine holdninger til forskellige aktuelle samfundsforhold. Det et krav til mange uddannelser, og vil du fx videre på HF, kræves det du har bestået FED i engelsk.

Hvad lærer du?

  • Udtale og ordforråd
  • Forskellige typer tekster som artikler og debatindlæg
  • Vigtige kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og engelsk som globalt sprog
  • Tekstanalytiske redskaber
  • Samtaleteknikker
  • Grammatik og stavning
  • Overblik over dine stærke og svage side i faget.
  • It indgår som et naturligt element i faget.

Tilmeld dig faget

Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.

Gå til tilmelding

Mere om faget

Engelsk F-E-D som holdundervisning på skolen

Du kan tage faget som:

  • Holdundervisning på skolen

Engelsk F-E-D som holdundervisning foregår på vores adresser i Albertslund og Rødovre. Det er den enkelte lærer der, sammen med dig og resten af holdet, tilrettelægger undervisningen inden for den gældende læreplan. Læs mere om holdundervisning på skolen.

Engelsk F-E-D som e-learning

Du kan tage faget som:

  • E-learning

Engelsk F-E-D som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.

Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.

Fagets opbygning

Engelsk FED består af ni forløb:

Family and Relations
Du bliver introduceret til forskellige teksttyper som relaterer sig til familieforhold og -relationer. Hovedsageligt fiktion.
Tidsforbrug: ca. 15 timer

Love
I emnet Love kommer du ind på kærlighedsforhold fra arrangerede ægteskaber til online dating. Et mix af virkelige historier og fiktion.
Tidsforbrug: ca. 15 timer

Synopsis
Dette modul træner frem mod din mundtlige eksamen ved at du bliver trænet i at lave en synopsis, og holde et oplæg ud fra denne.
Tidsforbrug: ca. 15 timer

Lifestyles
I dette modul møder du forskellige skæbner som på den ene eller anden måde skiller sig ud.
Tidsforbrug: ca. 15 timer

Civil rights
I dette modul arbejdes der bl.a. med historiske taler fra borgerrettighedsforkæmpere som Martin Luther King, Jr. og Mahatma Gandhi.
Tidsforbrug: ca. 20 timer

Træning til skriftlig eksamen
Som træning frem mod den rigtige eksamen får du her både en skriftlig del og en grammatisk del fra en tidligere skriftlig eksamen.
Tidsforbrug: ca. 10 timer

Crime
Opgaverne bliver lidt friere i temaet omkring Crime. Du skal f.eks. selv finde på din egen crime story.
Tidsforbrug: ca. 20 timer

Synopsis
Dette minder meget om det tidligere modul. Nu har du fået mere viden om flere emner og skal derfor lave en præsentation med udgangspunkt i hvad du har lavet, og bliver også introduceret til en ny tekst som du skal analysere.
Tidsforbrug: ca.15 timer

Skriftlig prøve
Sidste træning op til den skriftlige eksamen. Her vil du blive introduceret til eksamen via en tidligere eksamensopgave som du skal skrive.
Tidsforbrug: ca.10 timer

Eksamen

Engelsk D afsluttes med en skriftlig og mundtlig eksamen.

Adgangskrav

For at tilmelde dig engelsk FED skal du have bestået engelsk i 9. klasse eller på G niveau eller have lært engelsk i dit eget hjemland i mindst 4 år.

Find dit faglige niveau på AVU

Måske er Engelsk FED det rigtige niveau til dig? Måske ligger du på et andet fagligt niveau?
Du kan læse om de faglige niveauer på AVU eller kontakte en studievejleder for at finde dit niveau.

SU

Du kan søge om SU for faget.

Læs om betingelserne for SU her

Læreplan for faget

Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.

Læreplan for niveau F

Læreplan for niveau E

Læreplan for niveau D

Vi glæder os til at byde dig velkommen!