SoMe praktikant søges: Skab en TikTok profil, der inspirerer unge til uddannelse!

 

Er du en TikTok-wizard med lyst til at bygge en kanal op fra scratch og skabe det indhold, der inspirerer unge til at tage uddannelse på Vestegnen HF & VUC? Så kan du blive vores praktikant.

Om os
Hos Vestegnen HF & VUC giver vi mennesker nye muligheder i livet gennem uddannelse. Vi tilbyder bl.a. HF og almen voksenuddannelse både på skolen og online. For os handler uddannelse også om personlig udvikling, dannelse og fællesskaber.
For at flere unge får lyst til at tage uddannelse hos os, vil vi styrke tilstedeværelsen på sociale medier – særligt på TikTok, hvor du får en hovedrolle.

Dine opgaver
Som praktikant bliver du en del af vores kommunikationsteam. Du kommer til at indgå i arbejdet med at:

  • Opdatere vores SoMe-strategi (både organisk og betalt content)
  • Udvikle og drifte TikTok
  • Lave contentplaner til alle platforme
  • Spotte trends og omsætte dem til content
  • Idéudvikle, producere, redigere og poste content
  • Følge performance og justere indsatser ud fra data

Derudover kan du også forvente at blive inddraget i andre opgaver inden for kommunikation og marketing for at sikre kunderejsen på tværs af platforme.

Vi leder efter dig, som

  • Er i gang med en relevant uddannelse (kommunikation, medieproduktion, markedsføring eller lign.)
  • Er en SoMe-wizard
  • Er kreativ, idérig og kan fortælle historier i øjenhøjde
  • Selv kan planlægge og producere content fra idé til publisering
  • Kan arbejde i CapCut, Premiere, Rush eller lignende og gerne også grafiske programmer
  • Arbejder effektivt og selvstændigt
  • Er dygtig til at samarbejde og inddrage kollegaer og elever for at gøre ide til virkelighed

Derfor bliver det fedt
Som praktikant får du mulighed for at bygge Vestegnen HF & VUC’s tilstedeværelse på TikTok op fra bunden og optimere skolens øvrige SoMe-strategi. Du får ansvar og frihed med tæt sparring og løbende feedback samt praktisk erfaring med strategisk kommunikation og digital rekruttering. Og så bliver du en del af et trygt og inspirerende miljø med engagerede kolleger og elever, hvor der er plads til at lære, udvikle sig og have det sjovt.

Praktisk

  • Periode: Januar 2026 (minimum 10 uger, gerne længere)
  • Arbejdstid: fuld tid
  • Sted: Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620 Albertslund. Forvent også én arbejdsdag om ugen på vores skole i Rødovre, Kirstine Pedersensvej 2, 2610 Rødovre
  • Praktikken er ulønnet
  • Frokostordning, frugt og kaffe/te er inkluderet

Sådan søger du
Send en kort ansøgning og dit CV til chefkonsulent Heidi Schneider på hgu@vucv.dk
Smid også gerne et link til noget fedt indhold du har lavet.
Vi håber at have fundet den rigtige praktikant senest 22. december 2025.