Tysk fortsættersprog 0-B

I tysk fortsættersprog 0-B øver du dig i at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du får udvidet dit tyske ordforråd. Samtidig får du et godt kendskab til tysk kultur, historie og samfund. Du bliver også bedre til at reflektere på tysk over litterære tekster, film, musik og andre typer tekster.

Hvad kan du bruge faget til?

Tysk er EU’s største modersmål, og uanset om du vil arbejde med handel, teknologi, historie, kultur eller bare gerne vil ud i verden, er tysk sprog et godt kort at have på hånden.

Hvad lærer du?

Du lærer at udtrykke dig mundtligt på et sammenhængende og nogenlunde flydende tysk. Du træner dig i at skrive på tysk. Du arbejder også med at forstå og fortælle om forskellige typer af tysksprogede tekster, både skrevne tekster, musik, hjemmesider og spillefilm.

Du træner de grundlæggende principper for sprogets opbygning og grammatik, sådan at du bedre kan kommunikere på tysk.

Ud over at lære sproget får du en masse viden om kultur, litteratur, historie og samfundsforhold.

Tilmeld dig faget

Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.

Gå til tilmelding

Mere om faget

Tysk 0-B som e-learning

Du kan tage faget som:

  • E-learning

Tysk 0-B som e-learning foregår hjemmefra via online adgang til vores læringsplatform. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med, du afleverer opgaver online, og du får feedback fra dine lærere online. Du har mulighed for at arbejde med faget, når det passer dig, og hvor det passer dig, så længe du har adgang til en computer med internet. Læs mere om e-learning.

Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.

Fagets opbygning

Tysk fortsætter B består af syv forløb:

Kindheit im Dritten Reich
Formålet med dette tematiske forløb er at du får opfrisket din tyske læsefærdighed og øver dig i at skrive om det vigtigste indhold af en tekst. Derudover får du indblik i tysk historie.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

DDR, Vergangenheit und Wende
Formålet er at du med dette forløb arbejder videre med din tyske læsefærdighed, træner tekstanalyse og forståelse af talt tysk. Du får trænet at føre en samtale, og får samtidig historisk viden.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

Ein neuer Anfang
Det er et tematisk forløb om at rejse sig igen efter en krise eller forandring, både historisk, samfundsmæssigt og menneskeligt. Du fortsætter med at træne din læse- og skrivefærdighed.
Tidsforbrug: ca.50 timer

Deutsche Lebensgeschichten von heute
Forløbet handler om livshistorier og valg. Du får dels et indtryk af tysk kultur, dels trænet at forholde dig til emner som livsvalg og identitet. Du får trænet både at lytte og tale.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

Märchen
Dette forløb handler om eventyr, både traditionelle og moderne eventyr. Du får indsigt i eventyret som genre, og du bliver bedre til at analysere litterære tekster.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

Etwa 1930
Du får indsigt i Mellemkrigstiden i Tyskland. Du træner historisk perspektiv og får mere viden om Berlin. Du skal både se film, lytte til musik og læse digte. Du får trænet en masse mundtlighed.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

Allein leben
Du træner analyse, fortolkning og sammenligning. Du kommer bl.a. til at lave karakteristik, researche og udtrykke din holdning på tysk. Du bliver trænet i at udtrykke dig i en visuel præsentation.
Tidsforbrug: ca. 25 timer

Tysk 0-B som blended learning

Du kan tage faget som:

  • Blended learning

Ved blended learning kombinerer du e-learning med holdundervisning på skolen. Det betyder, at du tager størstedelen af dit studie online, men samtidig har du holdundervisning i Albertslund eller Rødovre ca. én gang om måneden. De faglige materialer du skal arbejde med er online, du afleverer opgaver online, og du får feedback fra dine lærere online. Men holdundervisningen giver dig en yderligere mulighed for, at også få trænet faget, få feed back samt skabe et socialt fællesskab på holdet.

Eksamen

Eksamen består af en mundtlig prøve. Eksaminationstiden varer ca. 30 minutter, og du har ca. 60 minutters forberedelsestid.

Adgangskrav

Du kan blive optaget et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse.

SU

Du kan søge om SU for faget.

Læs om betingelserne for SU her

Læreplan for faget

Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.

Gå til læreplan

Vi glæder os til at byde dig velkommen!