Du lærer at tale og forstå tyrkisk på et grundlæggende niveau. Du lærer også en masse om Tyrkiets kultur og historie.
Cecilie, som er lærer i Tyrkisk 0-B, fortæller i denne video om faget.
Hvad kan du bruge faget til?
I Tyrkiet bor der 80 mio. indbyggere og i Europa lever der over 3 mio. tyrkere. Der er således mange muligheder for at bruge sproget: når du er på ferie, når du ser tyrkiske tv-serier, når du får nye venner og arbejder f.eks. som lærer eller pædagog.
Hvad lærer du?
Du lærer at:
- udtale tyrkisk
- læse og forstå simple fiktive og ikke-fiktive tekster
- benytte et ordforråd, som sætter dig i stand til at kommunikere på tyrkisk om dagligdags forhold
- udtrykke dig skriftligt på et forståeligt tyrkisk
- forstå forskellige temaer ud fra din viden om tyrkisk litteratur, kultur, historie og samfundsforhold
- blive bedre til at lære sprog generelt og forstå andre kulturer
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
Faget på e-laerning
Vi udbyder kun dette fag på e-learning.
Det er en fordel, hvis du allerede kender sproget og kan tale det lidt, da det er meget svært at lære et nyt sprog kun via e-learning. Hvis du ikke kan sproget i forvejen, skal du tage faget over et helt år, og selv finde måder at øve sproget på ved siden af undervisningen på e-learning.
Tilmeld dig faget
Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.
Mere om faget
Tyrkisk 0-B som e-learning
Du tager faget som:
- E-learning
Tyrkisk 0-B som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.
Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.
Fagets opbygning
Tyrkisk B består af 8 moduler, hvor du i dine afleveringer både skal skrive, oversætte, lytte, læse og formulere dig mundtligt på tyrkisk:
Introduktion til tyrkisk
Her lærer du om grundlæggende grammatik, fx den skønne tyrkiske vokalharmoni. Du bliver trænet i at hilse og præsentere dig selv samt læse højt på tyrkisk.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Beskrivelse af verden
Her bliver du klogere på at konstruere korte sætninger og beskrive verden omkring dig. Du skal bl.a. beskrive et billede, lave grammatik-quiz, lytte og tegne samt vælge dig et digitalt hjælpemiddel, som du vil afprøve.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Dagligdagen og fritiden
Her bliver du klogere på tyrkiske kasus-bøjninger. Du skal arbejde videre med dagligdagskommunikation – nu om familie og fritidsinteresser. Du skal bl.a. præsentere dig selv grundigere på tyrkisk og teste hvor godt du kan lytte på enkelt tyrkisk.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Mad
Her lærer du om tyrkisk madkultur og bliver også selv sendt i køkkenet for at kokkerere. Du skal lytte til opskrifter og fortsætte med at udbygge din grammatiske og kommunikative kunnen.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Musik og fest
Her skal du undersøge tyrkisk musikhistorie og læse og se videoer om forskellige former for bayram. Du skal også anmelde en selvvalgt app til sprogindlæring.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Sundhed
Her skal du læse og lytte til tekster om sundhed og sygdom, samtidig med at du lærer mere kompliceret grammatik. Du skal have en samtale med din lærer, som minder om den mundtlige eksamen.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Folkefortællinger
Her får du indblik i en række af forskellige folkelige fortællinger fra Tyrkiets historie, bl.a. af Nasrettin Hoca, Yunus Emre og Hacivat og Karagöz.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Tyrkisk historie
Her lærer du om overgangen mellem det osmanniske rige og den moderne Tyrkiske republik. Du får indblik i Atatürks rolle som leder og skal læse tekster om hans liv, og få smagsprøver på serier og film om landets historie.
Tidsforbrug: ca. 25 timer
Eksamen
Eksamen består af en todelt mundtlig prøve.
- Første del af prøven baserer sig på en samtale på standardtyrkisk med udgangspunkt i en kendt tekst på ca. ¾ normalside, samt oplæsning og oversættelse af mindre passager på ca. 50 ord.
- I anden del af prøven skal du føre en samtale på standardtyrkisk (ca. fem minutter) med udgangspunkt i ukendt billedmateriale om et alment emne.
Eksamen varer ca. 30 minutter og har ca. en times forberedelsestid.
Adgangskrav
Du kan blive optaget et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse.
Din ansøgning vil blive individuelt behandlet.
SU
Du kan søge om SU for faget.
Læreplan for faget
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.