Psykologi C-B

På faget psykologi C-B går vi et spadestik dybere end på psykologi C, og du skal blandt andet selv lave en feltundersøgelse.

Hvad kan du bruge faget til?

Psykologi C-B giver dig en større viden om menneskets kompleksitet og forankring i kulturen. Det kan du både bruge i din dagligdag og i alle uddannelser, hvor man arbejder med mennesker.

Hvad lærer du?

  • Du får et indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normaltfungerende menneske.
  • Ud fra en kritisk holdning, lærer du at forholde dig til centrale psykologiske teorier og undersøgelser.
  • Du får et stort kendskab til psykologiske metoder og skal selv udføre en feltundersøgelse.
  • Undervisningen udvikler din selvstændighed og kompetence i at formulere og undersøge konkrete psykologiske problemstillinger.
  • Du bliver i stand til at reflektere over psykologiske, almenmenneskelige, sociale, digitale, kulturelle såvel som interkulturelle forhold i den moderne verden.

Tilmeld dig faget

Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.

Gå til tilmelding

Mere om faget

Psykologi C-B som holdundervisning på skolen

Du kan tage faget som:

  • Holdundervisning på skolen

Psykologi C-B som holdundervisning foregår på vores adresser i Albertslund og Rødovre. Det er den enkelte lærer der, sammen med dig og resten af holdet, tilrettelægger undervisningen inden for den gældende læreplan. Læs mere om holdundervisning på skolen.

Psykologi C-B som e-learning

Du kan tage faget som:

  • E-learning

Psykologi C-B som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.

Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.

Eksamen

Faget afsluttes med en mundtlig synopsis prøve. Du får et ukendt bilagsmateriale fra et af de kendte temaer fra undervisningen. Der gives 24 timers forberedelse og selve eksaminationen varer ca. 30 min. I forberedelsen udarbejder du en synopsis, som du fremlægger til selve prøven, suppleret af uddybende spørgsmål fra din lærer.

Adgangskrav

Du kan blive optaget, hvis du har forudsætninger svarende til faget på C-niveau.

SU

Du kan søge om SU for faget.

Læs om betingelserne for SU her

Læreplan for faget

Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.

Gå til læreplan

Vi glæder os til at byde dig velkommen!