Faget handler om at kommunikere på dansk. Du læser forskellige tekster og bruger sproget både mundligt og skriftligt. Dit eget modersmål bliver inddraget i undervisningen.
Kit, som er lærer i Dansk som andetsprog 0-C, fortæller i denne video om faget.
Hvad kan du bruge faget til?
Du får styrket dine dansksproglige kompetencer, og så kan du bruge dansk som andetsprog på C-niveau til at gå videre på B-niveau. Du får en større viden om dansk litteratur og kultur, som du kan bruge alle steder i det danske samfund.
Hvad lærer du?
I faget dansk som andetsprog C får du løftet dit sproglige niveau, og du får udvidet dit ordforråd. Du bliver bedre til at kommunikere på dansk – både mundtligt og skriftligt – igennem analyser af mange former for tekster. Du skal derudover øve dig i at bruge IT.
Tilmeld dig faget
Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.
Mere om faget
Dansk som andetsprog 0-C som holdundervisning på skolen
Du kan tage faget som:
- Holdundervisning på skolen
Dansk som andetsprog 0-C som holdundervisning foregår på skolen i Albertslund. Det er den enkelte lærer der, sammen med dig og resten af holdet, tilrettelægger undervisningen inden for den gældende læreplan. Læs mere om holdundervisning på skolen.
Eksamen
Du skal til en mundtlig eksamen, der varer 30 min. Før eksamen har du én times forberedelsestid.
I løbet af undervisningen samler du dit arbejde i en portfolio-mappe, og dele af den indgår i den mundtlige eksamen.
Adgangskrav
Du kan blive optaget et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse.
SU
Du kan søge om SU for faget.
Læreplan for faget
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!