HFx – læringslighed for psykisk sårbare unge

DNA’et i HFx består af følgende:

Samarbejde:
Dialog og åbenhed mellem kursist og vejleder/lærerteam. Den unge skal selv være klar til at gå i dialog med vejleder og lærerteam og samtale og samarbejde om de konstruktive løsninger.

At møde på trods:
At holde fast i det fysiske fremmøde og at møde frem på de dårlige/svære dage, i stedet for at falde tilbage i gamle mønstre og blive hjemme. Dette for aktivt at arbejde med at modvirke den onde cirkel af skyld, skam og dårlig samvittighed ved manglende fremmøde, som kursisterne på HFx kender alt for godt.

Ansvar:
At tage ansvar for sig selv og sine klassekammerater, både i forhold til det faglige og det sociale i klassen. At kursisten selv byder aktivt ind med det, som kursisten selv gerne vil blive mødt med.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2019 bekræfter os i, at der er behov for  dette uddannelsestilbud, der integrerer gruppen af unge med psykiske diagnoser på en anden måde end hidtil på uddannelsesinstitutionerne, så de kan lykkes med at fuldføre en ungdomsuddannelse: ”Blandt unge med et psykisk handicap har knap 43 procent som 25-årige ikke fuldført mindst en ungdomsuddannelse (...)” (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2019, p. 2). Analysen viser, at unge med et psykisk handicap klarer sig dårligere end andre unge på en ungdomsuddannelse, når de begynder uddannelse sammen. De dropper
ofte ud og får på den måde flere fiaskoer end succeser med uddannelse bag sig. Vi er inspireret af analysen i vores konstruktion af en fuld gymnasial uddannelse, der kan rumme unge med ADHD, ADD, autisme, angst, skizofreni og andre diagnoser i en uddannelseskontekst der ikke er et specialtilbud men så tæt på et almindeligt ungdomsuddannelsestilbud med dertilhørende sociale aktiviteter – og som sikrer at de unge i andet forsøg oplever at lykkes med at tage en uddannelse og indgå i et socialt miljø med ligesindede. Projektet er generelt inspireret af læringsteorien om praksisfællesskaber (Lave et al. 2003), hvor læring altid er situeret i en kontekst, der inddrager elevernes øvrige liv og som virker som en del af livet.

Læring opnås her bedst ved at engagere individerne i fællesskabers praksis. På hfx afspejles dette læringssyn i de såkaldte deltagelsesbaner, som vi ønsker at præsentere de unge for og engagere dem i igennem deres tre år hos os. En deltagelsesbane forklares af Wenger som en persons deltagelse i flere handlekontekster, som personen sammensætter til sit særlige forløb. Begrebet bruges både til at betegne en persons praksis i en bestemt periode og til at betegne den sammensatte praksis i en persons livsforløb (Wenger 2003).Der er endnu meget lidt forskning i dansk sammenhæng om unge med psykiske diagnoser i ungdomsuddannelser, men vi baserer alligevel vores projekt om hfx på et afsluttet forskningsprojekt fra CEFU på Aalborg Universitet. Forskningsprojektet identificerer fire fællesskabsformer i et ungdomsliv: abstrakte fællesskaber, løse forbindelser, grupper, nære venskaber. Hver fællesskabsform kan opleves som både problematisk og udfordrende samt livsvigtig og givende. Til sammen virker de ind på de unges sociale trivsel og mistrivsel på forskellige måder.

De fællesskabsformer, som vi ønsker at arbejde med at understøtte
som livsvigtige og givende igennem projektet er ”abstrakte fællesskaber” og ”grupper”. Når vi arbejder med de to fællesskabsformer, fremmer vi dels kursisternes spejlingsmulighed (abstrakt fællesskab som et fællesskab af identitetsmarkøren ”diagnose” eller ”psykisk sårbarhed”), og dels en oplevelse af at kunne styrke sin mentale robusthed i en gruppes sprog og omgangsform uden risiko for ufrivilligt, at miste deres plads i gruppefællesskabet.

Social trivsel blandt gruppen af kursister på hfx vil på den måde vise sig ved at de – som forskningen viser – holder sammen i gruppen over længere tid. Aktiviteterne i hfx vil stå på
skuldrende af forskningens fund ved at arbejde systematisk med overgange ind i uddannelsen, overgangene fra undervisning til fritid, fra undervisning til eksamen og sidst men ikke mindst fra uddannelse til videregående uddannelse: ”De mange skift og overgange i ungdomslivet har en positiv betydning for unges trivsel, når de unge oplever at få positive erfaringer med at etablere, fortætte og fastholde ønskede sociale relationer. Social trivsel viser sig særligt hos de unge, som lykkes med at fastholde de samme sociale relationer over tid gennem skift og overgange. Dette understreges af, at unge med eksisterende sociale relationer er mindre sårbare, når de starter på nye ungdomslivsarenaer. De mange skift og overgange i ungdomslivet har en negativ betydning for unges trivsel, når unge oplever ikke at lykkes med at fastholde sociale relationer ved opstarten på nye ungdomslivsarenaer. Denne negative betydning er særligt udtalt og forstærkes over tid hos unge, som ikke lykkes med at fastholde relationer gennem skift og overgange. De
står særligt sårbart ved opstart på nye ungdomslivsarenaer. Dels har de ikke ungerelationer, som kan støtte dem i opstarten, og dels har de dårlige erfaringer med deres egen evne til at etablere og fastholde sociale relationer.” (Bruselius-Jensen et al. 2021, p. 31ff.)

• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2019): Mange unge med handicap får ikke en ungdomsuddannelse
• Bruselius-Jensen, M., Sørensen, N. U., & Katznelson, N. (2023): ”Fællesskaber i ungdomslivet: Når de gør godt, og når de gør ondt”, in Ungdomsliv Nr. 13, Aalborg Universitetsforlag. Online udgave.
• Damberg, E., Dolin, J., Ingerslev, G. H. og Kaspersen, P. (2013): Gymnasiepædagogik. En grundbog, Hans Reitzels Forlag.
• Lave, J., og Wenger, E. (2003): Situeret læring, og andre tekster. København, Hans Reitzel.
  Nielsen, T. i Schneider, M. (2022): ”Tro på egne evner øger chancen for succes i skolen”. Center for anvendt skoleforskning. Online udgave.
• Oestrich, I. (red.), Swane, S., Aaen, C., Thybo, K., Bjerrum, J. og Wøbbe, T. (2019): Grundbog i kognitive metoder, Dansk Psykologisk Forlag.
  Wood, D., Bruner, J. S., & Ross, G. (1976): “The role of tutoring in problem solving”, in Journal of Child Psychology and Psychiatry. 17(2), p. 89-100.
  
  

Set fra et vejlederperspektiv består arbejdet med HFx af nedenstående fokuspunkter.

Indskrivning
Den grundige personlige samtale og rundvisning danner grundlaget for optagelse på HFx. Samtalen indeholder:

• Beskrivelse af HFx; hvorfor har vi skabt tilbuddet, dna’et i HFx, Cafe X, at HFx ikke er inklusion og at det centrale samarbejde foregår mellem os (vejleder og lærerteam) og den unge selv. Samtalen om dna’et i HFx står helt centralt i dialogen, idet dette er kernen af hvad den unge skal være klar til og villig til at byde ind på. Så en ærlig og realistisk beskrivelse af hvad HFx kræver og hvad vi forventer af den unge.
• Grundig gennemgang af studiestrukturen og opbygningen af de 3 år. Kursistgruppen har et stort behov for struktur og overskuelighed og vil gerne have så meget konkret information som muligt – og har ofte spørgsmål med hjemmefra.
• Dialog om kursistens skolehistorik og udfordringer, herunder refleksion over ”uddannelsesbagage” i form af tidligere forløb og gamle mønstre. Hvad vil den unge gerne have bliver anderledes denne gang? Hvad vil de gerne tage med i denne uddannelse og hvad vil de ikke bringe med sig? Hvad ønsker de at lave om på? osv.
• Samtalen afrundes med en rundvisning på skolen. At se de fysiske rammer spiller en stor rolle i forhold til kursistgruppens tryghed og mht. at få den unge til at se sig selv i at starte uddannelse igen.
• Genbesøg inden opstart, ofte inden og/eller efter sommerferien. Flere af kursisterne kommer forbi lige op til eller lige efter sommerferien, for at blive betrygget i deres uddannelsesvalg og som et led i deres proces med at gøre sig klar til opstarten.

Opstart

• Første skoledag: Vi er synlige og tilgængelige fordi vi er det kendte ansigt. Efter behov mødes vi med enkelte kursister og følger de unge til deres klasse.
• Første 14 dage. Ved behov (og det er der altid) mødes vi med kursister, der af den ene eller anden årsag (oftest pga. angst) har svært ved at møde ind eller være til stede i klassen og derfor er i stor risiko for at ikke at komme i gang med HFX.

Genopstart
Med begrebet genopstart refererer vi til HFX-kursister, der af den ene eller anden årsag helt er stoppet med at møde til undervisningen, men som reelt set ønsker at fortsætte på HFx. Afhængigt af behovet tilbydes kursisten en eller flere ugentlige understøttende og opfølgende samtaler med vejledere, i tæt samarbejde med lærerteam og SPS, hvor der gøres brug af forskellige strategier og redskaber.

Værktøjskasse til fortløbende vejlednings- og trivselsindsatser
I arbejdet med HFx kursisterne gør vejlederne bl.a. brug af en nedenstående strategier og redskaber.

• Ugentlige opfølgende samtaler.
• Møde til vejledersamtale.
• Ugeplaner.
• Betryggende samtaler før undervisning (”grounding”) og efter undervisning (”debriefing”).
• Tæt løbende samarbejde mellem lærerteam, sps og vejleder.
• Indtjekning og mikropauser.
• Næste-bedste-skridt.
• Individuel støtte og planlægning.
• Sms’er og mødes inden undervisningen.

Det tredje år
På 3. år på HFx åbnes forløbet ud mod de øvrige enkeltfag, så HFx-kursisterne har enkelte valgfag i deres HFx-klasse, men flest valgfag på alm. enkeltfagshold med skolens øvrige enkeltfagskursister. Dette for at have en proces, der klargør HFx-kursisterne til videregående uddannelse, i forhold til at kunne håndtere f.eks. alm. holdstørrelser, nye samarbejdspartnere, flere skift i løbet af dagen osv.

Kursisterne får besøg af Studievalg og har individuelle vejledningssamtaler med både studievalgsvejleder og studievejleder i forhold til processen frem mod videre uddannelse, herunder at få taget en udvidet fagpakke, for de af HFx-kursisterne, der vil videre på universitetet. Mulighed for deltagelse i studiepraktik på 3. år.

Faglighed
Vejledning kræver faglighed. Derfor er vejledere, finansieret af LB-Fondens bevilling, blevet efteruddannet og har fået uddannelsen som kognitiv vejleder. Dette føjer viden om målgrupperne og værktøjer til vejledningen af de unge.

Kursisterne på HFX er fagligt parate men psykisk og socialt tilbageholdne unge, der har et brændende ønske om at færdiggøre en ungdomsuddannelse i et fællesskab med andre ligesindede. For at få dem til at lykkes med deres ungdomsuddannelse, er vi som undervisere på HFx, pædagogisk innovative i vores tilgang til klasserumskultur og pædagogiske strategier og har et styrket fokus på trivselsindsatser igennem hele uddannelsen.

Vi arbejder på at skabe en uddannelsesramme, hvor kursisterne omdefinerer tidligere meget negative uddannelsesoplevelser, fortællinger og selvopfattelser præget af en dyb oplevelse af ikke at kunne, til at blive aktive kursister, der tør, kan og vil.

Cafe X: Studie- og trivselstimer
I løbet af et skoleår arbejder vi med faglige forløb og social trivsel gennem Café X, der er en studie- og trivselscafe, hvor vi skaber et rum med plads til faglig fordybelse, men også med stor fokus på social trivsel, nysgerrighed og det at lære med og af hinanden. Café X organiseres som en blanding af SPS på hold og almene trivselsarrangementer for hver årgang, hvor den kognitive vejleder og den pædagogiske teamleder fungerer som koordinatorer. Alle undervisere deltager.

Målet med Café X er dels at styrke kursisternes studiekompetencer og hjælpe dem til at skabe struktur over både lektier og større opgaver, lære dem at prioritere deres tid og arbejde med gode studievaner – og dels at være med til at danne gode relationer og samle HFx om nogle sociale aktiviteter, der peger ud over det faglige. Cafe X er dermed en forlængelse af den ordinære undervisning.

I Cafe X og i den daglige undervisning arbejder vi med stilladseringsbegrebet udviklet af Bruner, Wood og Ross, som videreudvikler Vygotskys begreb om nærmeste udviklingszone (se Wood et al. 1976). Vi kalder det arbejde for ”afstilladsering” og låner pointer fra Banduras arbejde med "self-efficacy": ”Self-efficacy er ens egen vurdering af – altså troen på – ens egen formåen, evner, færdigheder og kompetencer til at kunne planlægge og udføre det nødvendige for at opnå et givent mål.” (Nielsen i Schneider 2022). På HFx ønsker vi således i tråd med Nielsens forskning målrettet at planlægge læringsaktiviteter i undervisningen og sociale aktiviteter i Café X, der fremmer de unges mestringsoplevelser, rollemodeller, opmuntring og følelsesmæssige reaktioner, fordi det beviseligt forbedrer de unges chancer for uddannelse. Vi anvender den kognitive vejledningsmetode som den gennemgående supplerende metode til den generelle studievejledning af kursisterne igennem deres tre år hos os. Her vil vi konkret, gennem samtaler, arbejde med at udfordre deres begrænsende tanker om egen formåen, så de lærer at håndtere deres genstridige overbevisninger om ikke at være egnede. Det gør vi, fordi den kognitive metode har vist sig at være endog meget effektiv i at støtte unge menneskers arbejde med at lave positive livsforandringer, når de befinder sig i mistrivsel under uddannelse (se Oestrich 2019).
Indholdet for Café X på 1. og 2. år er klasserumskultur, studiestrategier, læsestrategier, motivation, lektiecafe, social trivsel og individuelle trivselssamtaler.

Indholdet for Café X på 3. år er fokus på overgange til videregående uddannelse & vejledning af SSO og det afsluttende eksamensprojekt. Ud over de faglige og studieforberedende forløb er der følgende aktiviteter i løbet af studietiden:

• Der etableres en buddy-ordning på første år.
• Der arrangeres sociale arrangementer ud af huset
• Klassen deltager i Berlinturen på første semester
• Klassen deltager i sundhedsdag og andre sociale aktiviteter
• Klassen har et trivselsforløb hos Headspace, der er centreret om ”Pres på unge”, der identificerer de problemer, der udfordrer deres mentale helbred og gennem dialog og diskussion giver dem strategier til at imødekomme disse udfordringer.
• Klassen besøger ”Ungecenter2610”, der er et ungehus med forskellige sociale tilbud for unge mellem 18-29 år.

X’et i undervisningen: Deltagelsesbaner og differentiering
Der er mange kursister med flere afbrudte skoleforløb. For nogle kan det være længe siden, de har gået i skole eller beskæftiget sig med de fag, de skal tage for at få deres ungdomsuddannelse.  Derfor har vi stor fokus på deltagelsesbaner, og det at alle kan deltage og bidrage i klasserummet i deres zone for nærmeste udvikling.

Der skal derfor en høj grad af tålmodighed ind i faget, hvor vi som undervisere forklarer trin for trin og gerne med mellemregninger og ekstra forklaringer. De faglig dygtige elever får også en aktiv deltagelsesbane, idet de bliver sat til at koordinere, hjælpe og forklare opgaver til fagligt svagere elever. Vi er meget bevidste om at arbejde differentieret i forhold til fagligt ståsted, men også ift. gruppedynamikker.

Når undervisningen og klasserummet skal rumme så mange forskellige mennesker med hver deres psykiske udfordringer, kommer det også til at afspejle sig i læringsaktiviteterne. Derfor tilrettelægges undervisningen på den ene side med mange, kortere sekvenser og kreative læringsaktiviteter og på den anden side skal vi finde plads til læringsaktiviteter, der kræver fordybelse og ro.

Undervisningen på HFx tager således aldrig udgangspunkt i en "one size fits all" undervisning, fordi der er mange forskellige behov, der skal imødekommes. Det vigtigste er, at der er en deltagelsbane til alle, hvor hver enkelt kursist har ansvar for at nå et skridt videre, også selvom det kræver ekstra pauser, frisk luft midt i undervisningen eller lignende ”brain breaks”. Det accepterer vi som undervisere, for at det lykkes. Derfor bliver gode eksamensresultater og høje gennemsnit ikke det vigtige her. For at lykkes med uddannelse, skal presset væk, så godt det kan lade sig gøre.

På HFx har vi et motto, vi kalder "Møde på trods". Det betyder, at man kan komme og være her uden at være særlig faglig, hvis man har en dag, hvor det kun lige er muligt at komme ud ad døren. På den måde er der en deltagelsesbane til alle, også selvom man kun kan bidrage minimalt til læringsfællesskabet.

En af de vigtigste erfaringer er at opbygge tryghed og stærke alliancer mellem underviser og kursist. Først der tør kursisten deltage og sige noget fagligt til underviserne. Derfor arbejder vi altid med små grupper, eller parøvelser og aldrig oplæg eller harpunering, Vi har erfaret at den form for læringsaktivitet fører til flugt fra klassen og manglende fremmøde og modarbejder således HFx-dna’et om at møde på trods. Det fører til manglende fremmøde og større fravær.

Presse og radio

• Psykisk sårbare unge i Rundt om Rødovre, rødovrekanalen 105,9 MHz, april 2024
• Studenterne springer ud i fuld flor: Christel blev årets første, Rødovre lokalnyt 24. juni 2024
• ‘Nu springer studenterne ud: Mønsterbryder fik hun på først, Rødovre Lokalnyt, d. 14. juni 2023

Konferencer/temadage

• 26/2 2025: Trivselskonference i Odense
• Partnerskabsmøder med dækningskommuner
• 29/1-24: Besøg fra lærere og elever fra FGU Vestegnen
• 25/4-24: Besøg fra uddannelsesvejledningen, Vallensbæk Kommune, herunder KUI
• 19/9-24: Uddannelsesaften/uddannelsesmesse Høje Taastrup Kommune
• 1/10-24: Uddannelsesaften/uddannelsesmesse Vestegnen for 9. klasse, 10, klasse og FGU.
• 15/12 2023: Besøg på Vestskoven Gymnasium, Netværksmøde
• 29/11 2023: Deltog i konference på Høje Taastrup Gymnasium med fokus på SPS
• 9/5 2023: Besøg af hele Høje Taastrup Kommune

Øvrige publiceringer

• HFx - One pager

Kommuner: Ungevejledning, Kommunal Ungeindsats og jobcentre

• Køge Kommune
• Høje Taastrup Kommune
• Brøndby Kommune
• Rødovre Kommune
• Glostrup Kommune
• Ballerup Kommune
• Ishøj Kommune
• Albertslund Kommune
• Hvidovre Kommune
• Københavns Kommune
• Vallensbæk Kommune

Uddannelsesinstitutioner

• FGU Vestegnen
• FGU Øst
• Skolerne i Boserup
• Grundskoler i Rødovre Kommune

Private aktører, herunder mentorer og anden aktør

• Headspace
• Mentorcentralen
• Fredenslund Consulting
• Tuwano
• Kommunepartner.dk
• Ungecenter 2610: Contain Ungehus

Mød Thea

Mød Alex

Mød Liva

Hør Alex, Thea og Liva i en ærlig snak om HFx.