10. klasse (FED) på 1/2 år

For dig der gerne vil videre!
Almen voksenuddannelse (AVU) er undervisning særligt mål­rettet voksne over 25 år. Uddannelsen er for dig, der gerne vil videre på en erhvervsuddannelse, vil på HF eller tættere på job, men som mangler folkeskolens afgangsprøve eller fag på 9. eller 10. klasses niveau. Uddannelsen er også for dig, der vil blive bedre til at læse, skrive, tale, forstå og indgå i samtaler med andre.

I denne video kan du høre to af vores kursister fortælle mere om uddannelsen.

Mere om 9./10. klasse for voksne

Hvilket AVU-niveau passer til dig?

Der findes tre niveauer inden for AVU.

  • Basis-niveau, som gør dig klar til 9. klasse
  • G-niveau, som svarer til 9. klasse
    Her er kernefagene Dansk G, Dansk som andetsprog G, Engelsk G og Matematik G. Valgfagene er Naturvidenskab G og Samfundsfag
  • FED-niveau, som svarer til 10. klasse
    Her er kernefagene Dansk FED, Dansk som andetsprog FED, Engelsk FED og Matematik FED. Valgfagene er Naturvidenskab FED og Samfundsfag D.

Find dit faglige niveau.
Du kan også kontakte en studievejleder for at finde dit niveau. Kontakt en studievejleder.

Vælg selv undervisningsform

Du kan tage et eller flere fag samtidig og vælger du selv undervisningsform. Du kan tage fagene som:

  • E-learning, hvor du følger undervisningen hjemmefra og når det passer dig. Du kan starte på e-learning med det samme
  • Holdundervisning på skolen, hvor du mødes med de andre på holdet i fysiske undervisningslokaler i Albertslund eller Rødovre. Disse hold starter i januar og august

Du kan også vælge at kombinere de to undervisningsformer, så det passer til dit liv. Du kan evt. læse HF-fag samtidig med, at du tager fag på G- eller FED-niveau.

Du bedes selv medbringe en bærbar computer. Bøgerne låner du.

Optagelse

For at blive tilmeldt på fag på AVU skal du være 25 år eller derover. Optagelse sker efter en individuel vurdering i forbindelse med din tilmelding.

Undtagelser:
Der er nogle undtagelser fra 25-årsreglen.  Er du ung og mellem 18 og 24 år vil du fortsat kunne tage AVU-fag hvis:

  • Du er og vedbliver med at være i beskæftigelse mindst 20 timer/ugen – her er der dog ikke mulighed for at få SU
  • Du har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag
  • Du er i gang med en ungdomsuddannelse, for eksempel HF (også på enkeltfag), men har behov for at kunne følge et enkelt fag på AVU, fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på AVU-niveau hvert halvår
  • Du er på barsel og ønsker at følge enkelte fag.

Vi anbefaler, at du taler med en studievejleder omkring dine muligheder. Kontakt en studievejleder.

Økonomi og SU

Der er deltagerbetaling. Se priserne her.

Du har mulighed for at søge SU (Statens Uddannelsesstøtte). Læs mere om SU.

Fremtidsmuligheder med en AVU

Alle erhvervsuddannelser kræver, at du har bestået dansk og matematik på 9. klasses niveau, og med en almen forberedelseseksamen dansk D, engelsk D, matematik D - samt naturvidenskab og samfundsfag på niveau G eller D, har du mulighed for at søge om optag på HF.

Specialpædagogisk støtte (SPS)

Hvis du  har særlige læse- og skrivevanskeligheder eller andre udfordringer, der gør det vanskeligt at gennemføre uddannelsen, kan vi hjælpe dig med at søge Specialpædagogisk støtte (SPS). Læs mere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!