Er du vores nye planlægnigskonsulent?

Motiveres du af at skabe overblik, planlægge og koordinere i et tæt samarbejde med direktion, chefer og dygtige kolleger?  Har du lyst til at udarbejde overskuelige porteføljer for vores mange dygtige undervisere? Og synes du det kunne være spændende at lægge gode skemaer for skolens mange uddannelser og tilrettelæggelser?

VUCV søger en dygtig planlægger til skolens tværgående planlægningsteam, som består af 4 engagerede kolleger, der til gavn for elever og ansatte arbejder med alt fra planlægning af lokaler, hold, fag og skemaer til udarbejdelse af porteføljer og data vedr. vores uddannelser og kursister. Planlægningsteamet er en del af skolens fællesområde under ledelse af vicedirektøren.

Din profil

  • Du arbejder selvstændigt og er ikke bleg for at tage initiativer
  • Du er god til at inddrage kolleger, chefer og direktion, når det er nødvendigt
  • Du arbejder struktureret og har et godt overblik
  • Du finder gode pragmatiske løsninger i en kompleks skoleverden med mange interessenter
  • Du har lyst til at udvikle og forbedre metoder, kommunikation og processer i et tværgående samarbejde
  • Du er god til at læse, tolke og implementere bekendtgørelser og overenskomster for vores uddannelser
  • Du er superbruger i excel og har flair for brug af IT i arbejdet
  • Du evner at tilrettelægge dit arbejde, så det passer med skolens årshjul og deadlines

 

Baggrund

  • Relevant videregående uddannelse
  • Erfaring med planlægning og skemalægning fra uddannelsesverdenen eller fra andre brancher

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på fællesskabet, en uformel og humoristisk omgangstone samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling samt endvidere:

  • Flekstid
  • Gratis kaffe og frugt
  • PC og telefon samt tilskud til internet
  • Frokostordning
  • Motionsrum.

 

Løn- og ansættelsesforhold

  • Start 1. november 2022
  • Fuldtidsstilling
  • Tjenestested Albertslund
  • Løn i henhold til erfaring og kvalifikationer, mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
  • VUCV er en mangfoldig organisation og vi opfordrer alle uanset etnisk og social baggrund, køn og alder til at søge.
  • Kontakt vicedirektør May Brandt, hvis du har spørgsmål til stillingen på mb@vucv.dk eller på telefon 2063 5095.
  • Motiveret ansøgning inkl. eksamensbeviser og CV sendes til job@vucv.dk
  • Deadline for ansøgning er mandag den 19. september 2022 kl. 9.