I naturvidenskab FED fordyber du dig, i et bredt udvalg af naturvidenskabens forklaringer, sammenhænge og problemstillinger.
Hvad kan du bruge faget til?
Du bliver bedre til at forstå de naturvidenskabelige problemstillinger, der påvirker din hverdag.
Hvad lærer du?
Du kommer på naturvidenskab FED til at fordybe dig i alt fra atomer, kemiske reaktioner, kost og motion, arv og evolution, samfundets energiproduktion, DNA og gener, radioaktivitet, spildevand, kvælstof og kulstofs kredsløb, samt økosystemer.
Du bliver i stand til, at sætte alle disse emner, sammenhænge og problemstillinger, ind i forholdet mellem mennesket og naturen.
Tilmeld dig faget
Vælg hvornår og hvordan du vil tage faget.
Mere om faget
Naturvidenskab F-E-D som e-learning
Du kan tage faget som:
- E-learning
Naturvidenskab F-E-D som e-learning foregår online via vores læringsplatform Canvas. Her finder du de faglige materialer du skal arbejde med. Du afleverer dine opgaver i Canvas, og du får vejledning og feedback fra din lærer online. Som e-learningkursist får du stor frihed og fleksibilitet i din hverdag. Læs mere om e-learning.
Når du tilmelder dig e-learning, vil du inden for en uge være i gang med faget.
Fagets opbygning
Naturvidenskab FED består af ni forløb.
Fødevarer – det hele er kemi
I dette modul arbejder vi med mennesket som biologisk væsen, du skal blandt andet arbejde med: Grundstofferne, kemiske reaktioner, energiforhold i kroppen, kostens bestanddele, motion og sundhed, arv og evolution.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Livet med kroppen – arv og miljø
I dette modul arbejder vi også med mennesket som biologisk væsen, du skal blandt andet arbejde med:
Kemiske betegnelser, motions betydning for kroppens sundhed, vise kendskab til kromosomer, gener og DNA, vise kendskab til celledeling, DNA og evolution.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Faglig Dokumentation - Niveau F.
I dette modul skal du lave en opgave, der omhandler nogle af emnerne i modul 1 og 2.
Tidsforbrug: ca. 15 timer
Naturvidenskab E. Begrænsede fossile ressourcer - og hvad så?
I dette modul skal du arbejde med: Kul og olie, hvordan plastic fremstilles, drivhuseffekt og klimaforandringer. Du vil også lære om, hvilke ændringer der skal til, for at omstille os til en mere bæredygtig fremtid.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Elektricitet – ude og hjemme
I dette modul skal du arbejde med: Elektricitet, udføre enkle energi-beregninger, gøre rede for sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, give eksempler på fordele og ulemper ved brug af forskellige typer teknologi til energiomsætning, gøre rede for energibehov og forbrug i samfundet.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Faglig Dokumentation – Niveau E.
I dette modul skal du lave en opgave, der omhandler nogle af emnerne i modul 4 og 5.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Naturens kredsløb – de kan påvirkes.
I dette modul skal du arbejde med: Elektronparbindinger og ionbindinger, nitrogens kredsløb, grundvand til drikkevand, behandling af spildevand, bæredygtighed og økosystemer.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Celler i forandring – på godt og ondt
I dette modul skal du arbejde med: Celler og DNA, proteinsyntesen, forandringer i celler, genmodifikation, gensplejsning, genterapi og kloning, forskellige typer stråling.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Eksamen
I dette modul, skal du gøre dig klar til at gå til eksamen. Du skal også aflevere det oplæg du vil eksamineres i.
Tidsforbrug: Ca. 15 timer
Eksamen
Du skal til en mundtlig eksamen, hvor du selv vælger emnet og laver et oplæg til, hvad du vil snakke om. Eksamen tager 25 minutter.
Adgangskrav
Du skal til en mundtlig eksamen, hvor du selv vælger emnet og laver et oplæg til, hvad du vil snakke om. Eksamen tager 25 minutter.
Find dit faglige niveau på AVU
Måske er Naturvidensakb FED det rigtige niveau til dig? Måske ligger du på et andet fagligt niveau?
Du kan læse om de faglige niveauer på AVU eller kontakte en studievejleder for at finde dit niveau.
SU
Du kan søge om SU for faget.
Læreplan for faget
Du kan få mere information om fagets indhold og læringsmål i læreplanen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!